Dragør Kommune
Rådhuset, Kirkevej 7
2791 Dragør
Tlf.: 3289 0100
Fax.: 3253 0039
Eksp.tid.: 10.00 – 13.00
torsdag..: till. 15.30 – 17.30
Københavns Kommune
Rådhuset,
1599 København V.
Tlf.: 3366 3366
Fax.: 3366 7032
Eksp.tid.: mandag til onsdag 9.00 – 16.00
torsdag..: 9.00 – 17.00
fredag…: 9.00 – 14.00
Tårnby Kommune
Rådhuset, Amager Landevej 76
2770 Kastrup
Tlf.: 3247 1111
Eksp.tid.: mandag til onsdag 10.00 – 14.00
torsdag..: 10.00 – 17.00
fredag…: 10.00 – 13.30
Ø’en Amager opfattes af mange, som strækkende sig fra broerne – Knippelsbro og Langebro – i
nord, til Dragør i syd, hvilket ikke er rigtigt, for når du kommer over Knippelbro, kommer du til
Christianshavn, der oprindelig var flere små holme, hvoraf nogle blev oversvømmet ved højvande. I
1624 påbegyndte man anlæget af Christianshavns Vold, og området mellem Volden og havnearealet
blev fyldt op og omdannet til Christianshavn.
Dragør var oprindelig kun en strand, men ved de store sildeforekomster i Øresund, kom fiskerne fra
andre byer sejlende til, selv så langt væk som Bornholm og Nordtyskland kom de, for at være med
i dette silde eventyr.
Fiskere sejlede ind til stranden om aftenen – Dragør – saltede sildene, opbevarede, reparerede og
vedligeholdte deres redskaber og både. For at beskytte sig for vejr og vind, begyndte de at bygge
små læskure til deres materiel og overnattede der også. Efterhånden udbyggede de deres læskure til
mindre huse, og flere af dem blev fastboende hvorved byen Dragør efterhånden opstod.
Tårnby er måske den del af øen der daterer sig længst tilbage i tiden, og det ældste der er fundet er
fra langt før Absalon bygger en stenkirke. Det menes, at der måske allerede i den sene vikingetid
har ligget fire gårde på arealet bagved den nuværende Tårnby kirke. Dele af Tårnby kirke er bygget
i 1100, hvor den bev opført af Absalon som kirke for hele Amager, men det menes at der allerede
før den har ligget en trækirke.
Ud over de nævnte byer, hvoraf kommunenavne Dragør og Tårnby udspringer, lå der flere
landsbyer på øen, såsom Sundby Øster, Sundby Vester, Kastrup, Magleby Lille, Store Magleby,
Tømmerup, Viberup og Ullerup.
Amager Fælled strakte sig oprindeligt ikke så langt som den gør nu, idet stykket mellem
Sjællandsbroen og det tidligere Amager Fælled, først kom til i midten af 1950’erne, hvor
Københavns skrald blev kørt ud og brugt som fyld. Det gamle Amager Fælled strakte sig fra nogle
bastioner ved Artillerivej, lige over for hvor Københavns Universitet i dag har til huse, og et stykke
ud. Stykket hvor Bella Centret ligger og ud til Kongelunden var oprindeligt et sumpområde med
nogle små forhøjninger. Ved højvande blev hele arealet oversvømmet. Bønderne brugte om
sommeren arealet til græsning for deres dyr, men ellers var det ubrugeligt.
Under anden verdenskrig, med de store hober af arbejdsløse, besluttedes det, at bygge en vold
rundt om hele området, for at få folk i arbejde. Der blev gravet afvandings kanaler og bygget
pumpestationer, for at kunne regulere vandstanden, og da det hele stod færdigt blev det overladt til
militæret som øvelsesterræn. Efter at militæret rømmede området, blev der offentlig adgang, og
efterhånden er der opstået et fantastisk naturområde for dyr og mennesker. Vi kan nu kun håbe på,
at politikerne ikke forgriber sig mere på arealet end de allerede har gjort.
Hvis du vil vide mere om Amager, findes der flere gode bøger at købe, og ofte til yderst fornuftige
priser, en bog der stærkt kan anbefales er:
AMAGER BYBILLEDER
På kanten af byen
Udgiver: AK83 Konsulenterne A/S
ISBN: 87-90068-04-1
Opdateret d. 30-4-01